Er dit immunforsvar klar til at gå vinteren i møde?

Er dit immunforsvar klar til at gå vinteren i møde?

Er dit immunforsvar klar til at gå vinteren i møde,
– eller trænger det til et boost?
Sommeren i år har været både meget varm og solrig og vi har fået energi fra lyset og varmen gennem hele sommerhalvåret.
Den energi har vi med os ind i efteråret og hvis vi er heldige, endda helt hen i de første vintermåneder.
Med tiden svinder vores energidepoter fra sommerens lyse tid og mange bliver mere sårbare og modtagelige overfor forkølelser, influenza mm.
Samtidig er der mange af os der går med et svagt sted i kroppen. hvor sygdom ofte “sætter” sig.
Man kan være en af dem der altid bliver forkølet, eller det kan være en tilbagevendende hals- eller lungebetændelse.
Zoneterapi kan være med til at styrke dit immunforsvar.
Hvis du ved, du er en af dem der ofte er modtagelig for virus, er det altid en god idé også at arbejde forebyggende.
Immunforsvaret er et stort område og vi alle er forskellige. Derfor vil en behandling altid være sat individuelt sammen
og vi kigger lidt på kost, livstil evt.stress mm. for at opnå det bedste resultat af behandlingen.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive en mail til mig, via min kontakt formular på hjemmesiden.
Stress

Stress

Mange bliver desværre ramt af stress i dag. Det kan være os selv, eller en i den nærmeste familie eller omgangskreds der bliver ramt.
At selv børn får stress i dag, bør få alle alarmklokker til at ringe omkring vores samfundsstruktur, vores struktur i hverdagen osv.
Stress påvirker hele kroppen og gør os derfor også disponible for anden sygdom, da sygdom bedre kan få fat i en krop der allerede er svækket.
Stress øger bl.a. risikoen for hjerte – karsygdomme, påvirker vores hormoner – herunder vores stresshormoner -,
svækker vores immunforsvar, giver hovedpine/migræne, ondt i maven, og påvirker vores fordøjelse generelt.
Vi er ofte mere opfarende og irritable, glemmer ting i hverdagen, får hjertebanken og har svært ved at få en god og sammenhængende nattesøvn.
Med Zoneterapi – evt. i kombination med Øreakupunktur – kan der gives plads til afslapning og fordybelse.
Jeg vil bl.a. arbejde på afslapning af kroppen ved at arbejde blidt og roligt på nervesystemets zoner og andre zoner for afslapning.
Derudover vil jeg også have fokus på at styrke dit immunforsvar og stimulere til en god fordøjelse.
Vi vil få en snak omkring din hverdag, hvad kan du evt. selv gøre – og om vigtigheden af en sund og nærende kost.
Ny forskning viser at meditation kan styrke hjernen og minske stress.
Læs artiklen fra illustreret videnskab.
Leveren

Leveren

Et af kroppens vigtigste organer er leveren.
Den bearbejder vores næringsstoffer og renser vores blod.
Den er vigtig da den er i stand til at udrense og afgifte.
Den har depotfunktion for A, B12, D,E og K vitamin samt glykogen. Glykogen omdannes til glucose når blodsukkeret skal stabiliseres.
Den indgår i aktivering af D-vitaminet og dannelse af kolesterol.
Den kan oplagre blod og dermed være med til at kontrollere blodmængden.
Når man arbejder med zoneterapi regner man leveren med i kontrollen af hormonerne.
Den danner plasmaproteiner hvoraf det ene indgår i koagulation af blodet.
Galden dannes i leveren og udskilles fra galdeblæren til tolvfingertarmen hvor den bruges til nedbrydning af fedt.
Leveren er kort sagt et livsvigtigt organ og det er utrolig vigtig at den fungerer optimalt.
Leveren er pga af de mange arbejdsopgaver og vores moderne livsstil ofte “hårdt spændt for”.
En træg lever kan give fordøjelsesproblemer, gøre dig utilpas, irritabel og træt.
Være medvirkende årsag til hovedpine, migræne, allergi, ømhed i muskler og led osv.
Der vil derfor altid blive lagt stor vægt på stimulering og bearbejdning af lever/galdezonen, når der gives zoneterapi.
Samtidig vil vi få en snak om, hvad du selv kan gøre for at få det bedst muligt.
Sover du godt om natten?

Sover du godt om natten?

Det er når vi sover at kroppen restituerer både fysisk og mentalt. Det er derfor vigtigt med en god og dyb nattesøvn!
En urolig søvn kan skyldes flere ting:
Vores FORDØJELSE arbejder når vi sover. En urolig og ustabil fordøjelse kan derfor påvirke søvnen både hos børn og voksne.
STRESS i større eller mindre grad påvirker nattesøvnen – kroppen har svært ved at falde til ro både fysisk og psykisk/mentalt.
HORMONELLE ubalancer som f.eks. overgangsalder kan påvirke nattesøvnen, bl.a. med svedeture.
FYSISKE SMERTER af forskellige årsager kan ofte være med til at give en urolig og ustabil nattesøvn.
Årsagerne kan være mange og ikke alle er nævnt her . . . .
Zoneterapi kan hjælpe dig til at opnå en bedre nattesøvn.
Jeg vil ligge vægt på at arbejde på områder for ro og afslapning, samt have fokus på de områder i kroppen,
hvorfra der umiddelbart er flest symptomer.
Ved behandling med zoneterapi er udrensning altid en vigtig faktor. Jeg vil derfor altid arbejde på vores udrensningsorganer
og derefter behandle mere individuelt og specifikt. 
Fordøjelse

Fordøjelse

Fordøjelsen begynder kort fortalt i mundhulen og slutter ved endetarmen.
I mundhulen begynder nedbrydningen af kulhydrater ved tilsætning af fordøjelsesenzymer fra spyttet.
Den største nedbrydning af kulhydrater foregår i tolvfingertarmen ved tilsætning af bugspyt. Kulhydrat nedbrydes til monosakkarider.
Nedbrydning af protein begynder i mavesækken ved tilsætning af enzymet pepsin fra vores mavesaft. Proteiner nedbrydes til aminosyrer.
Nedbrydningen af fedt starter først i tolvfingertarmen, hvor der tilsættes galde fra galdeblæren og lipase fra bugsputtet. Fedt nedbrydes til fedtsyrer og glycerider.
Optagelse af alle næringsstoffer fra maden sker i tyndtarmen. 
I tyktarmen opsuges væske og salte og afføringen transporteres med peristaltikken til endetarmen.
Leveren har mange vigtige funktioner i forbindelse med fordøjelse mm – Læs nærmere om disse under Leveren.
At vores fordøjelse fungerer er utrolig vigtig!
Alt hvad vi indtager påvirker vores fordøjelse. Det samme gør motion, søvn og vores psykiske velbefindende.
Et dårligt fungerende tarmsystem, kan være medvirkende årsag til andre gener i kroppen. Det kan gøre os generelt utilpasse,
give os hovedpine og være medvirkende årsag til migræne, allergi osv.
Flere af os har prøvet at være forstoppet nogle dage og har mærket hvad det kan gøre ved vores almene velbefindende.
Det samme ved alle forældre, vis barn har haft kolik!
Zoneterapi kan påvirke din fordøjelse på flere områder. Dvs. både ved at arbejde på et spicifikt område, f.eks mavesæk eller tyktarm,
men også ved at gå igennem alle zoner i fordøjelseskanalen fra mundhule til endetarm.
Jeg vil desuden have fokus på meridianbaner (energibaner) i forhold til ubalancer i fordøjelsessystemet. 
En fordøjelse der fungerer, vil være med til at give dig mere energi og overskud i hverdagen!