Zoneterapi

Zoneterapi kan hjælpe kroppen til at komme i balance og opnå større sundhed og velvære.

Filosofien bag zoneterapien er, at der under og på fødderne findes et kort over hele menneskekroppen, hvor hver del af kroppen har en tilsvarende zone under fødderne. Ved ubalance et sted i kroppen, vil det vise sig som ømhed i den tilsvarende reflekszone under fødderne.
Som zoneterapeut behandler jeg de ømme områder/reflekszoner med forskellige trykkombinationer og påvirker bl.a. nervesytemet, kredsløbet, hormonsystemet og organerne, så din krops naturlige balance bliver genoprettet.

Som zoneterapeut arbejder jeg også udfra meridianbanerne, som kort fortalt er energibaner der løber i kroppen – til og fra arme og fødder. Hvis der f.eks er smerte et bestemt sted på en meridianbane, vil der altid være ekstra fokus på den aktuelle meridianbanes tilhørsforhold og dens forløb og der vil være fokus på at løsne blokeringer og skabe frit flow i kroppen.

Et eksempel på en meridianbanes forløb, i forhold til en problemstilling i kroppen, kan f.eks være, at der ved rygproblemer vil være fokus på blæremeridianen, da blæremeridianen bl.a. følger rygsøjlen.

Punkter på meridianbanerne kan ved tryk også påvirke processer i kroppen, samt virke smertelindrende. 

Efter en behandling med zoneterapi kan det være individuelt hvordan kroppen reagerer.

Zoneterapi har god effekt ved bl.a.

Astma, allergi, eksem
Træthed og mangel på energi
Migræne, hovedpine
Fordøjelsesproblemer
Blærebetændelse
Hormonelle forstyrrelser
Barnløshed
Kredsløbsproblemer
Smerter i muskler, led, knogler
Kolik
Mellemørebetændelse
Arbejdsskader, sportsskader
Eller blot til at vedligeholde et godt immunforsvar, samt almen velvære.

Typiske reaktioner kan være

Velbehag og afslappethed
Øget energi, eller man trænger til en lur
Øget vandladning og ildelugtende urin
Øget tarmfunktion og ændret afføringsmønster
Midlertidig opblusning af gamle eller nuværende symptomer
Humørsvingninger

Reaktioner betyder at kroppen tager imod behandling.

Bestil en tid!